Opsamling for de sidste par dage (det er idag et vejr, et solstensvejr)

Katastrofen har ramt os! Det er nok gået op for de mange faste followers af vores populære blog at vi ikke har lagt nye indlæg ind de sidste par dage. Det skyldes et pludseligt fravær af internet! Vores kære underviser Jens Andresen har i den sidste tid kæmpet med både TDC og AU’s IT-afdeling for at vi kunne få nettet op at køre igen. Det er dog desværre ikke lykkedes til stor frustration for Jens og hele holdet. Dog er vi så heldige at vores alles Rasmus har sponsoreret os med hans eget personlige net, så her kommer updaten for de dage vi har været offline.

Vi kan lægge ud med det største som er sket i den tid hvor vi var har måttet lade alle vores trofaste followers i skyggen. Torsdag i sidste uge fik vi alle besøg af Finn-Ole som er museumsinspektør på Rønne Museum og commander in chief ved vores udgravning. Næsten lige som han havde trådt ind på feltet, gik Tessa op til ham med noget som hun mente var endnu en solsten, det var det så sandelig også. Hun er nu oppe på to fede solsten hvor vi andre studerende alle ligger på et tomt nul 🙂 Ikke lang tid efter kom Jens ned fra soldet med noget i hånden. Det var sørme også en solsten fra det område som Simon havde gravet sig ned igennem den samme dag. To solsten på én dag, det må være en rekord. Susanne har, under et besøg fra Michael, også fundet en formodet lerskive der var så porøs at hun var nødt til at gøre brug af undervisningen fra opmålingskurset og tage den op i præparat. En metode hun har gjort brug af endnu en gang siden da. You go girl! Vi andre har bare væltet os i de trivielle fund som knogler, flint og ornamenteret keramik. Rasmus har også knoklet med at få orden i vores over 500 fundposer så vi ikke skal gøre det i september, tak Rasmus! 😀  

Image

Tessas anden solsten 🙂

Image

Jens’ solsten 🙂

 

Image

 

Susanne at it!

 

Image

 

Foto-shoot!

Image

Mere Foto-Shoot.

Image

Pelle og vores lille plageånd.

Image

Image

 

Image

Susannes vellykkede præparat.

 

 

 

Image

Pas på Susanne!

Weekenden gik med udflugter. Fredag foregik efter fyraften på Svaneke bodega med øl og billard. Om lørdagen tog vi til Rønne Museum hvor vi bl.a. fik et kig på de imponerende guldgubber. Derefter var vi et smut til folkemøde hvor vi fik ignoreret alle de politiske foreninger og set AU’s nye forskningsskib. Her må vi give kæmpe props til AU, det er et virkeligt fedt skib og penge wellspent! Om søndagen tog vi ud og så fæstningerne Lille- og Gamleborg i Almindingen samt Ekkodalen hvor der var mikrolitjagt, da der her er fundet mange maglemosebopladser.

Image

 

Jens in captain’s seat på AU’s nye forskningsbåd.

Image

 

Tur i Ekkodalen.

Image

 

Jägerbomber på Krydset i Rønne.

Igår fik vi igen besøg af Finn-Ole. Han havde ingen mindre end Ulla Lund Hansen med som vi alle jo kender fra semesterets litteratur.. Hun var meget interesseret i vores arbejde og fik da fluks en rundvisning. 

Denne uge er den uge hvor vores slagplan skal føres ud i livet. En 14 meter lang profil af vores systemgrav! Vi er dog lidt pressede da vi har en del lag at skulle igennem samt flere steder hvor vi først lige har startet med at grave, og hvor der først skal tegnes tegninger. Så denne uge kommer til at gå med knofedt. Ellers har vi arbejdet hårdt hele sidste uge og gjort mange andre flotte fund end de to solsten. Bl.a. har Christian fundet store, flotte og ornamenterede potteskår fra det samme kar. Det vildeste er dog at vi flere steder i systemgraven har mødt bunden som er ren skifer. Det viser sig at de tragtbægerfolk som har gravet graven har hugget i direkte undergrund, for så at fylde det op igen. Det er ikke noget nemt arbejde da vi har meget bøvl med skiferen, og det er med moderne spader og hakker. Tragtbægerfolkene har haft tak, flint og sten til rådighed. Hvad i alverden har de haft gang i?

Image

Systemgraven som den ser ud nu.

– Tessa og Jesper

 

 

Advertisements

Vasagård Vest Fredag og Mandag – Sol og Regn

Fredag d. 6 – 6 -14 – Vi skal længere ned, Simon!  

 

Fredag og snart weekend! Vi havde besøg af gæste arkæolog – Kim (min fader) var på besøg og siden gratis hjælp er velset blev han placeret i grøften mellem os sammen med Tessa og der gik ikke lang tid før han fandt hurtigt nogle flotte keramik skår – Dog blev han også mobbet, fordi han gik lidt for hårdhændet til – ”kig hvordan Tessa gør ” sagde Jens – og trak os alle hen for at på at se det pludselig niveau forskel der var i Tessa’s stykke og Kim’s stykke… ”hvilken tror I Kim Har gravet” af stykkerne hvor Kim var godt på vej ned til kineserne! For at ikke lagene skulle få alt for stor forskel blev Kim sendt op for at solde en gang imellem – hvilket han også blev rigtig glad for, fordi der kunne man få øje på mange spændende ting. Der gik ikke længe for han vidste hvordan brændte knogler, brændt flint og keramik udskilte sig fra sten og skifer! ”Go for it” 

 

Simon blev ved med at grave i sin grøft da han bliver ved med at finde keramik og vi er 1,10 meter nede hvilket fortjente en kram mente Jens!

Selvfølgelig følte vi alle en glæde over at der stadig findes ornamenteret keramik så langt nede hvilket Christian som begyndte ved siden af i området længst mod øst erfarede, da han fandt flere interessante fund ret hurtigt.

Men Simon havde vist blandede følelser for det ville sige at der skulle graves endnu mere og endnu længere krig, gennem en MASSE skifer…. ”hvorfor skal det pokkers keramik da også blive ved med at dukke op?! ” 😉 Vi ved du kan Simon!!

 

Vi fik lov at prøve hele Bornholms pakke med hensyn til vejret – først skinnede solen, så blev det overskyet, så regnede det og hen mod eftermiddagen skinnede solen igen! Der var nogle studerende (Jesper..) der brokkede sig over det ustadige vejr men sådan er det altså en gang imellem – vi skulle bare være glad for at det ikke begyndte at hagle! (men det turde vi ikke sige højt i frugt for at det rent faktisk skulle begynde 😉 )

 

Dagen sluttede tidligt om eftermiddagen for så var det fredag og tid til weekend. Der var allerede blevet reklameret med aftensmaden som skulle bestå af pandekager! Mums!

 

 

Mandag d. 9-6-14 – Simons dårlige dag – reddet af vandmelon og kage!

Mandag morgen… så er vi i gang igen – efter weekenden skulle vi havde jord under neglene igen. Personligt havde jeg glædet mig til vores arbejde fordi vi skulle ned i lag 3 hvor alt det gode skulle befinde sig! Solstenene er ikke fundet endnu men der var en masse dejlig ornamenteret (og ikke ornamenteret) keramik, store stykker flint og ikke at glemme alle de brændte knogler. Mit yndlingsfund i dag var en skraber af flint og to stykker keramik med ornamentik på begge sider som jeg ikke har set før – og det havde vores ekspert Martin heller ikke, så det bliver spændende at høre hvad de andre eksperter siger til den i morgen?! 

 

ImageImage

 Begge sider af randskår med dobbeltsidet ornamentik – What could it mean? 

Vi havde igen besøg af min far som vores hjælper i dag da det her gravning virkelig har fanget ham – han placerede sig ved siden af Tessa igen for at få de gode fif og råd. Og vi kunne fra nabo grøfterne hører ham stille ved hver eneste ting han fandt – ”Er dette noget?” og hvorpå Tessa (næsten) hver eneste gang tålmodigt svarede ” nej.. det er en sten” 😉

 

Nu undre I jeg selvfølgelig over titlen for indtil har dagen da lydt meget god… ja for os men desværre ikke så godt for Simon. Han starter dagen med at tabe nøglen til der hvor vi bor et sted på udgravningen – så det var lige før vi stoppede udgravningen for at gå i gang med en søgning efter mere moderne fund! Susanne fandt den dog i græsset og efter at have moret sig lidt over at se Simon næsten på knæ i græsset fortalte hun at hun havde fundet den savnede nøgle.

Så Simon havde ikke den bedste start men kunne gå i gang med sin grøft som stadig skulle graves dybere men i stedet for at sætte skovlen i jorden, vælger han at sætte skovlen mod hans skinneben som resulterer i en KÆMPE flænge der sikkert skulle syes og alt muligt, mente han selv…. Vi havde dog ikke så fine værktøjer så Tessa, Susanne og min far måtte i gang med at lave den bedtse førstehjælp de kunne med servietter og gaffatape – jep I hørte rigtigt..gaffatape… på Simons ret behårede ben – det vil gøre ONDT når det skal af igen! Vi føler med dig Simon.

Efter det lille uheldig valgte Simon at holde sig lidt fra grøften og gik i stedet rundt og hjalp de forskellige samt kiggede lidt rundt for at indsamle noget medlidenhed rundt omkring i grøfterne.

 

Dagen fortsatte med keramik, øksestykker og MASSER af sol! Flere af os kunne mærke helligdagen trykke på energien….(eller også var det heden?!) men vi aftalte at slutte tidligere.

Kl. halv to skete så det utrolig skønneste vi lige trængte til den dag – (nej det var ikke solsten) Men det var Heidi (hjælpearkæologen Kims kæreste) kom med kage og vandmelon – det var LIGE hvad vi trængte til 😀 Tusind Tak Heidi og Freja.

Dagen skulle til at sluttede så vi pakkede sammen og soldede det sidste. Der var vi alle også varme pga. Af solen – ikke at vi ikke sætter pris på solen! Men det er lidt hårdt at arbejde i stegende sol i lange arbejdsbukser – heldigvis gjorde vores fund op for det 😉

 

Så med keramik, flint skrabere og andre spændende oplevelser, samt dejlig kage og vandmelon havde dagen været god, selv for Simon der jo også fik sin nøgle tilbage i slutningen af dagen, 

 God Aften 

 Image

 

Back in the trenches

Vi lagde dagen ud med en snak med Michael. Vi tog med ham over og så på en profil som Jens og Martin havde renset op igår. Det gav os en bedre forståelse af de lidt besværlige lag som vi har bøvlet med. Derefter tog han med over for at se vores systemgrav hvor vi fik at vide hvordan vi skulle grave ud i grøfterne for at kunne definere lagene ordentligt. Det gik vi så fluks igang med, spade på skiferen i undergrunden. Lagene blev fundet og og der blev lavet nogle flotte profiltegninger i de tre grøfter. Derefter gik det nedad. På morgenbriefingen talte Michael om det vi kalder “lag 5” som ligger et godt stykke nede i systemgraven og som kan tolkes som undergrund. Det mente Michael dog ikke at det var, men at vi, når vi kom under den skifer som befinder sig i laget, ville finde materiale fra den helt tidlige del af systemgravens levetid. Det gjorde vi da også, eller rettere, Simon gjorde. I hans kamp med den bornholmske skifer stødte han pludselig på fine ornamenterede keramikskår, som straks blev udgravet og registreret. You were right as always Michael 🙂

Image

Det mytiske lag 5 set i Tessas grøft (stenen til højre hedder Joffery).

Da lag 5 var færdigudgravet og den rigtige undergrund var nået gik vi igang med to af “langsiderne” som hver er tre meter lange stykker systemgrav, hvor grøfterne kun er 1 meter lange hver. Vi fik gravet det øverste lag op hvor vi allerede fandt ornamenteret keramik, knogler og Christian samt undertegnede fandt nogle flotte stykker flinteøkse hvor Christians var fra den finslebne æg.

Image

 

Det lille øksestykke 🙂

I begge ender af systemgraven foregik der også ting og sager. I den ene ende fadt Simon og Christian jo faktisk enden, som vi før ikke var sikre på hvor langt den stak ud. I den anden ende var Susanne og Rasmus igang hvor de, i bunden af vores så populære og fundrige lag 3, har fundet en stor deponering af mange mange sten der varierer i størrelse fra en knyttet næve til en lille håndbold. Susanne har noteret sig at mange af stenene af flækkede og flade i bunden. Den systemgrav bliver bare mere og mere underlig.

Image

Susannes mange sten.

Sidst på dagen, efter fyraften, på vej hjem fra indkøb, undgik Jens igen igen lovens lange arm da vi blev stoppet til en alkoholtest. Godt vi ikke var fuldt mandskab i den lille bil der 🙂

I morgen skal bloggens mange læsere gøre sig klar til at læse om mange nye solsten da vi kommer til at grave ned i det virkelige fundrige lag som vi oven i købet kommer til at have seks meter af. Vi får også besøg af Finn-Ole som kan give os en datering af Simons keramikskår fra lag 5. So stay tuned people 🙂

– Jesper.

En lille solstråle igennem skydækket

I dag var den 7 dag på udgravningen af Vasagård Vest, det var dog kun en halv dag da der var arrangeret neolitiske foredrag om eftermiddagen. Der var skruet helt op I gear da der stadig er meget der skal nåes, vi skal jo have nået bunden I vores 3½ grøfter fordi vi skal have identificeret stratigrafien, for at vi kan komme igang med langsiderne.
Som vi sad I vores slid fik vi pludseligt fint besøg af eftermiddagens forelæsere som skulle se udgravningen. Mens de andre sad med bagen I vejret og gravede I det samme kedelige lag, sad jeg I min grøft og hev det ene stykke fine ornamenterede keramikskår  op efter det andet. På et tidspunkt spurgte jeg Jens til råds om et stykke jeg havde fundet I grøftens højre hjørne, kan kiggede på det længe og grublede længe over hvad det var jeg havde fået fat I, jeg fik besked på at gå op og vaske det I solden og konstaterede at det ihverfald ikke var et stykke keramik som de andre fund jeg havde gjort tidligere, jeg løb ned til Michael med det afrundede røde sten og spurgte ham om hvad det mon kunne være, og fik endelig et svar. Det var en solsten. En solsten som ikke ligner noget andet der er fundet, fordi den ikke var af skifer, og fordi det var rødt. Det var et meget specielt fund da den var hel og ikke fragmenteret som de andre I højst de fleste tilfælde er.

 

Tessa

Jeg havde tidligere idag som en anden bjørnemor kæmpet en hård kamp for min grøft, da Jens ville have givet grøften væk til en anden, pga. dybden af grøften og en skade jeg havde skaffet mig igår, men jeg ville ikke give den fra mig.

Da jeg kom tilbage fra min snak med Michael havde jeg et stort smil på læben og det vidste Jens jo godt hvad betød, det betød at det ikke bare var snyd og jeg fik et kæmpe kram. Efterfølgende fik vi alle lov til at vidne de faser Jens går igennem når en af os har fundet noget specielt. Først kom glæden hvor han synes det var super fedt at vi havde fundet noget, så kom skuffelsen over at det ikke var ham der havde gjort fundet, så kom misundelsen over at det ikke var ham der havdet fundet solstenen, så kom vreden hvor han jagede folk væk fra solden med vandpistolen for det var ham der skulle gøre det næste fund og sparkede lidt til nogle store sten, så kom sorgen hvor han var klar til at sidde sig ned I et hjørne og græde og så kom accepten hvor han endeligt accepterede at det var mit fund og ikke hans, og til aller sidst kom stoltheden. 😀

Endnu en god dag overtstået og nu står det på chili con carne!!!

– Tessa

Sol(sten) Over Vasagaard Vest

Sol over Vasagård

Endelig kunne vi få lov til at vende tilbage til vores grøfter efter en laaaaang og kedelig weekend. Det var næsten ikke til at komme igennem de to dage hvor vi ikke kunne grave! Mente Jens i hvert fald, der ellers burde have fået nok oplevelser efter sit stunt i torsdags..

Dyreriget var også aktive på en tidlig mandag, da vi blev overrasket af et rådyr som valgte at krydse vores vej – og da vi ankom til Vasagård Vest blev vi mødt af nogle yderste ”aktive” harer der var i fuld gang med…..ja vi er ikke helt sikre men det indeholdt en masse “former” for kolbøtter og hoppen omkring…

Vi vente så alle tilbage til vores spande, grøfter og gruber for at komme i gang med arbejdet. Knap havde vi været der 10 min før vores lille maskot og følgessvend stod klar på stien og hilste os velkommen med sine små miaw’er – yderst sødt og pigerne (og Simon) faldt pladask med det samme.

Grøfte’folket:

Grøft 1: Simon søgte efter flere randskår, hvor han er rimelig nede i sit lag 3 – Han fik dog ikke lov til at grave meget i starten da han konstant blev afbrudt katten, vi havde besøg af. Indtil hun dog bestemte sig for at hjælpe ham i stedet som hjalp.. Noget keramik fandt hun dog ikke, så hun gik videre for at se om der var noget mere spændende i de andre grøfter.

Grøft 2: Tessa fortsatte med hendes søgen efter keramik med ornamenttik. Hun var nået gennem sit  2. Lag fra i fredags og i dag blev det gravet færdigt. Derefter skulle der tages billeder af det hele, (dog fik vi desværre ikke nogen til bloggen) 3. Lag kommentere hun at der ikke er gjort de store fund endnu, da de lader vente for sig til en anden dag. Hun graver dog så ihærdigt at hun næsten står på hovedet i grøften og vi er sikker på at der ikke går længe før vi ikke kan se hende mere. Tessa! Forsvind nu ikke fra os!

Grøft 3: Susanne gravede efter randskår men nåede dog ikke til lag 3. Hun gravede forsigtigt frem for ikke at skade de porøse stykker i hendes grøft. Efter middag begyndte hun at solde hvor hun fandt en stor skraber af flint, keramik samt en knusesten (eller en tolkning fra Jens der lyder på en magisk sten der er blevet hugget i med tegn når folket havde ondt i maven.. – en tolkning Michael ikke fandt sig enig i men vi tror på dig, Jens) Men da Susanne vente tilbage til sin grøft måtte hun erkende at hendes grøft var blevt invaderet af “vest arbejderne” Jesper og Ditte

Område 5 – Rasmus og Martin.. lavede lidt det samme som de andre. Gravede i deres “badekar”.. slæbte jorden op for at solde, gravede igen, soldede igen.. intet specielt at meddele mente de… altså ikke før Martin fandt den berygtede solsten, som vi alle går og leder efter! Og så var der ellers jubel, hvorefter snakken hurtig gik over på, hvornår han gav kage? Solstenen har vi døbt ”Seier’stenen”

Håber han gemmer nogle til os andre – Jesper havde dog ”næsten” fundet en solsten, som Michael Thorsen desværre daterede til ”moderne” – ”Pokkers ham Michael altid skal have ret” citat fra Jesper 😉

Nede i vores vestlige ende af feltet var Jesper, Christian og Jeg i gang med at rense vores anlæg…. Og hvis ikke vi allerede var blevet træt af skifer, blev vi det i dag?! Der var ikke verdens letteste opgave at grave forbi alt det pokkers “sten” – vi arbejdede på at finde grænsen på vores anlæg så vi kunne lave en ny plantegning, da der var mistanke om at det var større end vi lige havde regnet med. men den pokkers bagende sol ( der ikke nok med brændte i vores nakke ) slettede vores grænse, hver gang vi havde gravet den frem!!! (normalt er vi ellers glad for solskinnet!) Aftenen før havde vi glædet os ved at tænke hvad vi kunne finde under alt den opretstående skifer, der var i det ene anlæg – lige fra en død stenaldermand til stridsøkse til ”polske stenalder telefonpæle”

Desværre måtte vi erkende, efter Jesper havde hugget sig igennem en halv meter skifer, at der ikke ville være andet end skifer – vi holdt en lille mindstund over vores knuste drømme – men Jesper og Jeg blev med det samme sendt til at invadere stakkels Susannes grøft, mens hun havde travlt med at solde.. Her valgte Jesper så at finde en ornamenteret lerskive del, uden at råbe højt om det så vi fandt først ud af det ved middagsbordet?? Råb højt næste gang Jesper så vi kan juble!

Christian og Michael så stadig muligheder i vestdelen og gravede videre i “anlæg 21” som Michael Thorsen mente at være et ildsted som viste sig at give pote med en tydelig grænse og fund af brændt ler.

Efter solskiven var fundet følte vi at heldet var næsten opbrugt og vi besluttede derfor at det var tid til at slutte, så vi dækkede anlæggende til, sagde på gensyn til katten og begav os hjemad.

Aftenen bestod af digt oplæsning af Jens! Af Jytte Lindhard –  Smukkere poesi findes sjældent  – Efterfulgt af modetips fra Olivia bladet, hvor Jens fandt sit nye idol!

God dag i det hele takket være fundet af solskiven..

P.S Søndagens kommentarer: Kære Simon, ”Karma is a Bitch ”og lad være med at tro på Tessa når hun bilder dig ind at tandpasta hjælper på brændenælde sår ;D Fra Tessa og Ditte

P.P.S Tågen fra søndagen stoppede heldigvis lige inden Ibsker så vi fik lov at nyde aftenen i solskin mens tågen blev uden for døren – men jeg fik da et stemningsfyldt billede af en gravhøj

God aften til alle

IMG_3391IMG_3376IMG_3370Ditte Stemningsbilleder IMG_3393

Bornholms klipper viser tænder

Der er de dage og der er de dage …

Det startede med at Finn Ole ville vise os skålsten i nærheden af udgravningen.

En af disse ligger i bunden af en lille dal. På vej derned ville han se på en stor bunke marksten, som var læsset af fra vejen i kanten af dalen. Jeg gik forrest ned ad stenbunken – ingen sag for en erfaren fjeldklatrer som undertegnede. Men en sten smuttede og jeg tog en forlæns salto efterfulgt af et baglæns flik-flak med halv skrue. Ufattelig heldigt var den eneste skade at min hat røg i bækken.

Så i dag gik Martin og jeg langs med klippekysten ved Svaneke. Jeg ville helt ud til havet for at se efter spiseligt – smut, sagde det og så fik jeg våde fødder. Nuvel – de sandaler tørrer hurtigt i det her vejr, men hvor var brillerne ? Tilbage til klippen – og ganske rigtigt, der lå de og glimtede i solen. Men for at få fat på dem – en ny tur i baljen.

Endeligt. På vej hjem. Ude fra vejen ser vi på Sorte Muld nogle jordbunker. Hvad foregår der her? Vi vader gennem marken med sølvbeder til stedet, som viste sig at være klipper. Øv. Tissetrangen meldte sig og mens jeg står der, er der et mågepar som ser mig som trussel på deres territorie. De går til angreb. Jeg har set Hitchcock, men det her er live. Flugtinstinktet afbryder vandladningen og bonden mistede et par sølvbeder.

Nu sidder jeg her med en kop te. Ingen klipper foreløbig, tak.

Jens